Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mellemtrin - Team 2

Skoledagen i team 2

Teamet generelt

Teamet består af 4 klasser med 6-8 elever i hver klasse.  30 børn i alt (15 piger og 15 drenge). På holdene er der spredt aldersfordeling.

Teamet arbejder meget sammen, så børnene har mulighed for forskellige legerelationer og inddeling i forskellige grupper afhængig af det faglige indhold. 

Dagens og ugens program er en vekselvirkning mellem fælles faglige aktiviteter, individuelle opgaver og fysisk aktivitet. Vi har stor fokus på den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling samt relationer og forsøger løbende at justere efter behov.

Daglige struktur

Dagen er struktureret og visualiseret for eleverne. Det Blå Hus arbejder med Forventningsbaseret klasseledelse, der tydeligt viser eleverne hvilke arbejdsformer, der skal arbejdes med gennem en time. Derudover bruges der timetimer, der viser eleverne, hvor lang tid de skal arbejde med en opgave.

Vi starter hver dag med et morgenbånd, hvor vi bl.a. gennemgår dagens program, fordyber os i læsning eller matematik.

Dansk og matematik ligger i de to første moduler. De praktisk-musiske fag ligger over middag. En gang om ugen har vi svømning, idræt og valgfag.

Hver klasse har en ugentlig engelsktime.

Pauser i løbet af dagen

I løbet af dagen er der to længere pauser. Pauserne er strukturerede således, at der er aktiviteter for eleverne. Pauserne er styret af faste aktiviteter/lege, således, at alle børn bliver støttet i at opleve gode relationer og aktiviteter med andre børn og voksne. De sidste 15 min. er fri aktivitet. 

Dagene slutter mellem kl. 13.15 og 14.15.

Ugeplaner

Hver uge laves der en ugeplan, hvor man kan følge med i hvad der skal ske i løbet af ugen. Ugeplanen kan man læse på AULA.

Chromebooks

Som elev på mellemtrinnet i Det Blå Hus er man en del af den kommunale ordning, hvor man får udleveret Chromebooks i 3. klasse.

Vi arbejde med IT-kompenserende hjælpemidler, så eleverne bliver så selvstændige som muligt i det faglige arbejde og oplever selvhjulpenhed og succes.

Konfirmation

Man kan vælge at blive konfirmeret med elever fra Det Blå Hus i Alderslyst Kirke eller med sin distriktsskole.

Lejrskole

Hver andet år er vi på lejrskole på Ahl Hage.