Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO og klub i Det blå Hus

SFO

Der er SFO hver dag for børnene i 0. – 3. klasse fra Det Blå Hus.

SFO i Det Blå Hus, har åbningstider fra skoledagens afslutning til kl. 15.30, hvorefter de resterende børn fortsætter SFO i almendelen. Personalet for denne gruppe børn er 3 pædagoger og i perioder 1 pædagog studerende.

For at benytte sig af SFO’ens tilbud er indmeldelse nødvendig.

Pædagogerne i Det Blå Hus, deltager også i nogle af timerne i skoledelen. Dette foregår i tæt samarbejde med lærerne. De voksne i det blå hus, har derfor et godt kendskab til børnene og en bred indsigt i deres behov, vanskeligheder og styrker.

Pædagogerne lægger vægt på tryghed, tillid, grin og glæde, fællesskab og gerne motoriske og sociale udfordringer, børnene kan håndtere og udvikles ved.

Her lægges vægt på frisk luft og højt til loftet. Vi prioritere udendørs aktiviteter med f.eks. bål, madlavning, værkstedsaktiviteter såsom hamre, save, snitte, bygge huler, mooncars, cykling, ture ud af huset og fri leg.

Når vi ikke benytter os af udefaciliteterne, har børnene mulighed for at være inde og lege, spille spil, bygge med konstruktionslegetøj fx LEGO og geomatrix eller bare koble af i sækkestolene til en god historie eller med musik i ørene.

Endvidere arbejder vi i perioder målrettet med det enkelte barn.

Der er øje for inklusion via aktiviteter med almen SFO, disse aktiviteter vil foregå udendørs, i Det Blå Hus og i almen SFO.

Foruden de almindelige dagligdags aktiviteter, deltager vi i fælles aktiviteter i almen SFOèn (høstfest, julefest, fastelavn og gøglermarked)
Hvert år deltager vores indskolingselever i ”Fest i Vand” arrangementet, i Them svømmehal.

Børn visiteret til de Grønne busser, følges ned til busserne, efter aftalt tidspunkt med forældre. Det er forældrenes eget ansvar at lave aftaler og informere om ændringer vedr. buskørslen til både SFO og de Grønne busser.

KLUBBEN I DET BLÅ HUS

Klubben er for alle der modtager undervisning i Det Blå Hus. Man kan være medlem fra 4. til og med 10. klasse. Vore lokaler er i lokale 71  ved siden af tandlægen.

Vi bestræber os på at være en klub hvor der er rart, godt og trygt at være for alle. Vi arbejder udfra en tanke om at alle er ligemeget værd og alle kan noget – også selvom man har nogle personlige udfordringer. Vi er altid klar til at guide og vejlede.

Vi har åbent hver dag fra 14.10 – 16.00. Vi har dog åbent til kl. 20.00, 3 ud af 4 tirsdage, hvor der er aftenklub. Her laver vi mange af vore fastlagte aktiviteter. Vi spiser aftensmad sammen. Maden får vi fra kantinen.

Af aktiviteter i aftenklubben er der feks.:

  • ture ud af huset (svømmehal, bytur o. lign.)
  • diverse boldspil
  • konkurrencer
  • film
  • lave bolscher
  • - og meget andet

Vi laver en månedsplan med aktiviteter i aftenklubben for to måneder ad gangen.

Et par gange om året arrangerer vi en større aktivitet, det kan f.eks. være en overnatning i klubben eller en mini lejrtur.
Udover aftenklubben er der daglige aktiviteter bestående af: kreative sysler, playstation, pc, diverse spil -  hygge og samvær m.m.
I klub 2 er der kontrolleret tilsyn, dvs. at vi altid krydser medlemmerne af på en liste, så vi har styr på hvem der er i klubben.
Vi vægter et godt forældresamarbejde højt.
Vi deltager også i undervisningen og har et tæt samarbejde med lærerne, så vi har et yderst godt kendskab til vore medlemmer og hvad der sker i skolen.